På sygehuset har vi forskellige vagttyper og længden på vagterne er varierende. Du vil som studerende opleve, at du nogle uger er tilstede mere end 30 timer, hvis du fx. har 4 vagter á 8 timer. Ligeså vil du også opleve uger med under 30 timer. Det vil sige, at dine 30 timer i ugen vil være gennemsnitlig. Den kliniske undervisning kan foregå i hele døgnet særligt på afsnit, som har åbent døgnets 24 timer. I udgangspunktet vil du som studerende følge den kliniske vejleder i dag-, aften-, natte- og weekendvagter begrundet i et læringsmæssigt sigte i henhold til semestrets mål for læringsudbytter samt adgang til vejledning.
Studieaktivitetsmodellen
Ifølge studieaktivitetsmodellen skal du mens du er i klinisk undervisning, påregne 10 timers studieaktivitet foruden de 30 timer som du i gennemsnittet har i afdelingen. Disse timer (som nogle også kalder studiedage), skal du bruge til at forberede dig, læse litteratur, lave OSA og andet studierelevant arbejde